mandag den 14. november 2016

Hæklet sten


Hæklegarn nr. 10 i merceriseret bomuld. Min næsttyndeste hæklenål. En rullesten fra Færøerne. Ingen opskrift - men masser af kærlighed til doilies. 

Endelig har jeg fået afprøvet mine færdigheder i at hækle over en sten. Og jeg er ganske godt tilfreds med resultatet. 

Så godt tilfreds, at jeg har fået lyst til at prøve det igen. Men det kræver lige, at jeg finder nogle flere sten frem. Vi har vist en hel del runde sten i haven, men der er for mørkt og vådt til, at jeg vil gå ud og lede efter dem lige nu. Så det må vente til i morgen.

Nu kan stenen få lov til at ligge og pynte på min bakke med lysestager og andre fine ting og sager. 

2 kommentarer:

  1. Meget sød idé med hæklede sten :-)
    Jeg er ikke så god til håndarbejde, så jeg maler sten.

    God aften :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak 😊 Jeg elsker malede sten og stopper altid op for at beundre, når jeg støder på nogen. Jeg har også købt en enkelt stor, flot én på et marked en gang. Den ligger fremme og pynter i stuen. Desuden har jeg flere af børnenes malede sten liggende rundt omkring herhjemme.

      Jeg synes selv, de hæklede sten er meget sommeragtige. Så jeg håber at komme til at lave flere til foråret.

      Slet

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...