søndag den 24. april 2016

Jeg forsøger mig med tunesisk hækling


Tunesisk hækling har jo egentlig været det helt store i et godt stykke tid efterhånden. Jeg er dog endnu ikke hoppet med på bølgen, selv om jeg lige afprøvede teknikken på et tidspunkt.

Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg ikke rigtig har kastet mig ud i det, for jeg synes, at strukturen er rigtig flot. Måske fordi det har været så 'trendy', at jeg er blevet helt på tværs? Sådan reagerer jeg så underligt nogle gange. 

Men forleden kom en sød kollega og spurgte, om jeg ville hækle et par røde grydelapper for hende. De skulle ikke være tuttenuttede eller retro. Jeg tænkte straks på vævehækling, som jeg tidligere har brugt til grydelapper. Det giver en flot struktur, men det tager ret lang tid i forhold til for eksempel stangmasker.

Og så var det, at jeg tænkte på tunesisk hækling, som jeg nu har givet mig i kast med. Men det tager også ret lang tid, synes jeg. Eller er det måske bare, fordi jeg ikke er så øvet endnu?

Hvad er din erfaring med tunesisk hækling? Går det langsomt?

2 kommentarer:

  1. Jeg har det som dig, når noget er 'in' venter jeg til senere. Jeg har dog også prøvet lidt tunesisk hækling, men for mig tager det virkelig lang tid. Manglende øvelse? Måske

    SvarSlet
  2. Godt at høre, det ikke kun er mig. Ellers sidder jeg lige nu og øver mig i at sætte farten lidt op. Må se, om det lykkes...

    SvarSlet

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...