mandag den 10. august 2015

Tunesisk hækling


Det er alle vegne for tiden - i magasiner, på blogs og på Facebook: tunesisk hækling. Nu har jeg også lært det, og det er nemt!

Jeg var færdig med et mindre hækleprojekt i aftes og sad dér med garn og hæklenål, og så lå der et magasin på bordet foran mig, hvor forsiden nævnte noget om tunesisk hækling. 

Jeg kastede mig ud i det, og det tog ikke mange forsøg, før jeg syntes, jeg havde styr på det. Tilbage er selvfølgelig at lære at bruge teknikken i et rigtigt projekt. Men så skal jeg have fat i noget ordentligt grej. Som det er nu, har jeg kun almindelige hæklenåle, og de er for små. 

Jeg synes, strukturen i tunesisk hækling er rigtig fed, især på retsiden. Og jeg kunne godt tænke mig at lave noget mere. Dog lagde jeg mærke til, at strukturen blev meget tæt, og jeg kunne godt have brugt en hæklenål, som er lidt tykkere, end jeg ellers ville bruge til det garn.

Nu skal jeg så finde ud af, hvad jeg skal hækle. Jeg har set mange fede puder i tunesisk hækling. Og vi kunne godt trænge til nogle nye puder i sofaen. Måske...

2 kommentarer:

  1. Jeg har også begivet mig ud i tunesisk hækling, og jeg brugte en hakkenål to str større end jeg ville have brugt i hæklenål
    God fornøjelse med det

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det tror jeg også, jeg ville blive nødt til, hvis der skulle være en vis blødhed i arbejdet, f.eks. til et tørklæde eller beklædning ellers. Til en taske eller en pude ville det nok være godt med mere fasthed og dermed en tyndere nål.

      Slet

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...