Hun har gjort det før og er så gået fra det igen. Men i går kom datteren endnu en gang og bad mig hjælpe hende i gang med et strikketøj - nok inspireret af, at både min mor og jeg sad i sofaen og strikkede.
Hun lod sig ikke stoppe af fraktur ved håndled - gipsen kommer snart af - men kastede sig ud i det med en rest lækkert merino og nogle godt slidte - og rigtig dejlige - strømpepinde, som min mor fandt frem. Og hun så næsten rutineret ud, da hun først kom i gang.
Resultatet er nogenlunde hæderligt (jeg har også strikket et par pinde for ligesom at få samling på maskerne). Men det vigtigste er, at hun ser ud til at have 'knækket koden', så hun nu kan sidde og hygge sig med strikketøjet. Så det ser ud til, at vi måske får endnu en strikker i familien.
Under strikketøjet ses et af mine gamle julebroderier. Det er mange år siden, jeg rigtig har broderet. Jeg har egentlig ofte lyst til at give mig i kast med det igen, men jeg kan ligesom ikke rigtig komme i gang. Men jeg håber, 2016 bliver det år, hvor jeg genoptager broderiet.
