Tunesisk hækling har jo egentlig været det helt store i et godt stykke tid efterhånden. Jeg er dog endnu ikke hoppet med på bølgen, selv om jeg lige afprøvede teknikken på et tidspunkt.
Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg ikke rigtig har kastet mig ud i det, for jeg synes, at strukturen er rigtig flot. Måske fordi det har været så 'trendy', at jeg er blevet helt på tværs? Sådan reagerer jeg så underligt nogle gange.
Men forleden kom en sød kollega og spurgte, om jeg ville hækle et par røde grydelapper for hende. De skulle ikke være tuttenuttede eller retro. Jeg tænkte straks på vævehækling, som jeg tidligere har brugt til grydelapper. Det giver en flot struktur, men det tager ret lang tid i forhold til for eksempel stangmasker.
Og så var det, at jeg tænkte på tunesisk hækling, som jeg nu har givet mig i kast med. Men det tager også ret lang tid, synes jeg. Eller er det måske bare, fordi jeg ikke er så øvet endnu?
Hvad er din erfaring med tunesisk hækling? Går det langsomt?