De flyvende grise

Jeg har en dejlig og dygtig kollega, som særdeles ofte er leveringsdygtig i hjemmestrikkede strømper. De er populære, og bestillingslisten er til tider lang, men ind imellem finder hun også selv på, hvem der skal begaves med er særligt par strømper. Og for et par måneder siden fik jeg lov til at deltage i projektet. 

Nu er det sådan, at I 2016 vandt vores arbejdsplads prisen Den Flyvende Gris. Det er vi alle stolte af. Og chefen er ofte blevet interviewet om - eller har af anden årsag nævnt - prisen. Det skulle der laves lidt sjov med.

Så min kollega bestilte lyserødt strømpegarn hjem og strikkede strømper og broderede de fineste grisetryner på. Jeg gik i gang med frihåndshækling af vinger i hvidt bomuldsgarn. Det endelige resultat kan du se på billederne. Strømperne blev modtaget med et bredt smil fra chefen, som tog dem på med det samme.

Tørklæde i Merino Singles fra Sysleriget - Arlequin

Jeg har efterhånden allerede skrevet om mit yndlingsgarn fra Sysleriget nogle gange. Nu har jeg så også strikket et projekt færdigt i garnet. Og det var virkelig en fornøjelse. Garnet var ualmindelig blødt og behageligt at arbejde med, og det havde en helt perfekt elasticitet. 

Forleden aften var jeg inviteret til hygge hos en veninde, som har haft fødselsdag for nylig. Så i stedet for en almindelig værtindegave, havde jeg en fødselsdagsgave med. Jeg havde strikket et tørklæde i Merino Singles fra Sysleriget. Farven var den fra Garnklubben i juni 2017.  Og jeg havde kun de 100 gram, som fedet bestod af.

Min veninde cykler i al slags vejr og er glad for små tørklæder til at holde kulden fra halsen. Og hvad kan være mere oplagt end et tørklæde i lækker, blød merino, som ikke klør, når det bliver varmt.

Så jeg fandt en gratis opskrift på Ravelry på et asymmetrisk tørklæde. Det er konstrueret så smart, at man starter med én maske, og så strikker man, indtil man har nået ønsket størrelse. Eller indtil man ikke har mere garn. På den måde fik jeg brugt næsten alt garnet - på nær en ret kort tråd. Og jeg var glad for, at intet af det dejlige garn gik til spilde. 

Det var første gang, jeg strikkede efter en opskrift på engelsk. Men det gik nemt og  smertefrit, da opskriften var ganske enkel. Jeg kunne godt tænke mig at prøve den igen og måske arbejde lidt mere mønster ind - måske et enkelt hulmønster. Og så kunne jeg godt tænke mig at flytte ind- og udtagningerne lidt, så kanterne bliver pænere. Men det må komme an på en prøve. 

Jeg brugte opskriften til Arlequin Shawl af Peggy Maxheim. Da jeg brugte nogle andre farver end i opskriften, er udfaldet ganske anderledes at se på. Men mit tørklæde fik også den rigtige fine form. Opskriften kan downloades på engelsk eller fransk - gratis selvfølgelig.

Tørklædet blev cirka 120 cm langt fra ende til anden. Og vejer jo lige under 100 gram, da jeg brugte næsten alt garnet. Tørklædet har en rigtig fin størrelse til at blive brugt som cykeltørklæde, var tilbagemeldingen. Det blev prøvet og de fine farver beundret med det samme.

Min nye ven - krydsnøgleapparatet

Jeg har fået en ny ven. Og tjuhej, hvor vi hygger os sammen. Samtidig med at vi faktisk får udrettet noget. Jeg kan endda være bekendt at tage ham med ud blandt mine veninder - i Striklecaféen. Og de er glade for at se ham. Og lege med ham!

For et stykke tid siden fandt jeg et krydsnøgleapparat inde på en af de billige shoppeaps til under 80 kr med levering. Så jeg tænkte, at nu var tiden inde til at prøve, om det var noget for mig. Idéen var, at så kunne jeg investere i et dyrere kvalitetsapparat på et senere tidspunkt, hvis jeg blev glad for det. 

Og apparatet har vist sig at være et godt køb. Jeg har vundet flere fed garn op - og jeg begynder at få dem brugt. Og i mellemtiden ligger de i garnreolen og ser så fine ud.

Desuden ser selv gammelt, arvet bomuldsgarn mere fristende ud, når det er vundet op med krydsnøgleapparatet. Jeg fik en god idé til det lyseblå og grønne garn, imens jeg sad og vandt det op i dag. Tiden vil vise, om idéen holder. Men jeg er altid så glad for at få brugt gamle rester til noget fornuftigt, så de ikke bare går til spilde. 

Nu er der bare opstået et nyt behov. En vinde til at bruge sammen med krydsnøgleapparatet. Så jeg skal til at beslutte, om det næste køb skal være en vinde eller et krydsnøgleapparat i rigtig god kvalitet. Eller er jeg nødt til at købe begge?

Kan du evt. anbefale et virkelig godt og stabilt manuelt krydsnøgleapparat? Det, jeg har nu, er godt til prisen, men metalpinden til at holde garnet falder hele tiden ned, så jeg skal sidde ig holde fast i den. Det vil jeg gerne undgå. 

Endnu mere lækkert garn fra Syslerigets Garnklub

Forleden modtog jeg den tredje og sidste pakke med garn fra Syslerigets Garnklub. Og ved I hvad, denne gang er jeg faktisk ret hurtigt kommet i gang med at bruge det. Ikke fordi det er mindre lækkert end det forrige - for det er det selvfølgelig ikke - men fordi farven hurtigt gav mig en idé om, hvad det skal bruges til.

Først tænkte jeg, at det skulle strikkes sammen med en følgetråd i kidsilk. På Garnstafet (mere om det senere) fandt jeg noget hvidt Angel fra Permin til næsten ingen penge. Og jeg havde en opskrift fra Ravelry.

Jeg lavede strikkeprøver både med og uden den hvide følgetråd. Og faktisk blev jeg er mest vild med resultatet uden følgetråd. Det lækre merino kom mere til sin ret i glans og blødhed, og farverne var mere tydelige. Så jeg droppede følgetråden og strikkede videre uden. Indtil videre er jeg godt tilfreds.

Tiden må vise, om jeg melder mig ind i garnklubben en anden gang. Jeg har været godt tilfreds med garnet, det er alle pengene værd, og jeg elsker at blive overrasket med nye farver. Men netop det, at jeg ikke har valgt farverne selv, gør også, at jeg så kommer i tvivl om, hvad jeg skal bruge garnet til - tror jeg. Derfor vil jeg overveje bare at købe garnet på traditionel vis. Faktisk har jeg allerede købt mere, hvilket jeg vil skrive om på et andet tidspunkt. 

Bloggen er nævnt i Hendes Verden nr. 25, 2017

Nu føler jeg trang til at prale lidt, og jeg håber, I kan bære over med mig. Men jeg er så glad og stolt.

I denne uge (nr. 25) er bloggen nemlig nævnt i Hendes Verden i sektionen 'Kreativ på nettet'.

For nogle uger siden blev jeg kontaktet på Instagram og spurgt, om jeg ville sende nogle originalbilleder ind, så de kunne blive vist i bladet sammen med en lille omtale af en bestemt opskrift til karklude. Det ville jeg da gerne.

Jeg troede dog, at indlægget først ville være i bladet i næste uge. Og jeg havde kun læst de første få sider af bladet endnu, så  jeg opdagede det ikke engang før her til aften i Striklecaféen, da en af deltagerne nævnte det for mig.

Og så var jeg jo nødt til at finde bladet frem med det samme, da jeg kom hjem. Jeg tvang både datter og mand til at se billede og læse teksten. En helt underlig følelse.

For øvrigt en rigtig fin sektion i Hendes Verden, hvor gode blogs og idéer bliver præsenteret hver uge. I love it!

Min kreative uge - på Instagram

Denne uge er helt speciel for mig på Instagram. Jeg har nemlig overtaget deleprofilen @minkreativeuge hele denne uge fra og med i dag til og med søndag. 

Det betyder, at alle mine billeder vedrørende mine kreative udfoldelser denne uge bliver lagt på profilen. Og jeg glæder mig meget til at få mulighed for at dele med et endnu større publikum end ellers.

Desuden kan jeg på det varmeste anbefale, at man følger profilen. Jeg har selv fundet den særdeles inspirerende. Du kan læse mere på http://inaina.dk/minkreativeuge/

Måske du også har lyst til at deltage?

De seneste 9 - på Instagram

Min glæde ved lækkert garn slår igennem denne gang. I hvert fald på to af billederne. Det gule fra Sysleriget er mit eget, som jeg endnu ikke nænner at bruge, da jeg ikke har fundet det 'perfekte' projekt. Kender du det?

Og det røde Marina fra Manos del Uruguay, som jeg gramsede på i Striklecaféen forleden. Jeg var helt vildt misundelig på Anette, som havde købt det, men da jeg stod i butikken i går og havde garnet foran mig, kunne jeg slet ikke beslutte mig for at købe noget - på grund af alle de fine farver. Endnu en gang var der for meget godt at vælge imellem!

Det hæklede babytæppe, jeg afleverede til min kollega forleden, er kommet med denne gang. Men ellers er det strik, der præger billederne, og ikke hækling, som det ellers ofte har været på det sidste. Jeg er ved at afslutte min sorte trøje i hørgarn. Der mangler få masker at lukke af og nogle tråde af hæfte. Den bliver noget oversize, men jeg tror alligevel, den bliver dejlig at være i.

Jeg er begyndt på et mørklilla køkkenhåndklæde. Desværre fik jeg kun et par dages strik på det, før min skulder/arm begyndte at strejke.

Faktisk har jeg ikke kunnet bruge armen siden torsdag aften i sidste uge, og oveni det fik jeg en infektion, som krævede antibiotika - bronkierne kan være problematiske. Og de gjorde, at jeg i første omgang ignorerede armen. Men da jeg hurtigt fik det bedre af medicinen, måtte jeg til læge med armen. Frossen skulder, inflammeret sene, betændt slimsæk i skulderen var budene fra fire forskellige læger (egen læge, to vagtlæger og en speciallæge). Måske de siger det samme på forskellige måder? Uanset det har jeg nu fået en blokade, en indsprøjtning binyrebarkhormon, i skulderen, og det har hjulpet gevaldigt på smerterne. Godt at komme af med morfinen, som gjorde mig dårlig, selv om den var det eneste, der hjalp på smerterne før. Nu skal armen skånes weekenden over, og så skulle jeg være klar til at gå på arbejde igen.

Og til at strikke. I går købte jeg billet til Garnstafetten, som er i Århus weekenden den 17. og 18. juni. Jeg fik et fint shoppenet med, hvilket nok bliver praktisk til stafetten, for jeg forudser en del frådseri i lækkert garn og tilbehør. Jeg har endda sat penge til side til det.

Og så var der de flyvende grise. Jeg ville egentlig lave et separat indlæg om dem, så der kommer ikke mere i denne omgang.