[Reklame]
søndag den 2. november 2025
Digital adventskalender fra KnitLidt
[Reklame]
torsdag den 30. oktober 2025
Læser du stadig blogindlæg?
Jeg plejede at være vild med at skrive blogindlæg. Men jeg har ikke skrevet noget herinde siden 2021 😳 Det føltes som om Instagram pludselig blev det altoverskyggende sociale medie. Og jeg var vild med det. Der var meget mere engagement på Instagram, og der kom ikke længere reaktioner på bloggen.
Nu om dage virker det, som om alt foregår på TikTok. Og jeg har da gjort et par tilløb til at komme i gang. Men jeg er ikke vild med det 😏
Så hvad gør man? Er tiden inde til at genoplive bloggen? Hvad gør du? Læser du stadig blogindlæg? Skriver du stadig på din blog?
Jeg har stadig lyst til at dele, hvad jeg går og laver af kreative sysler. Og ja, jeg strikker og hækler stadig hver dag. Madlavning er selvfølgelig stadig en daglig del af mit liv. Man skal jo spise 😉 Men jeg bager ikke længere så meget som før i tiden.
Mit sidste afsluttede hækletøj er en sød lille kanin, som min datter har givet til sin veninde. Den skal bruges som vedhæng på en taske. Opskriften fandt jeg gratis hos Hobbii. Den er vist designet af GoHandmade.
Ellers er jeg i gang med at strikke en slipover til mig selv. Der er tale om en Stockholm Slipover V-neck fra PetiteKnit. Den er nem nok at strikke, men jeg var alligevel nødt til at trævle det hele op i aftes, for den blev alt for stor 😳 Jeg gik to størrelser ned og slog så masker op igen. Så nu er jeg i gang med ryggen for anden gang 😊
tirsdag den 20. april 2021
De seneste 9 - på Instagram
mandag den 29. marts 2021
52 Weeks of Shawls - Lækker strikkebog
tirsdag den 23. marts 2021
DIY - Nemt strikket halsrør
Dette bliver en lidt anderledes DIY end dem, jeg plejer at lave. Her kommer nemlig bare et billede med tekst på. Jeg postede det oprindelig på InstaGram men tænkte, at jeg lige ville dele på bloggen også.
God strikkefornøjelse!
søndag den 20. december 2020
DIY - Ribbed Socks by GJ - Basisstrømper i rib - Nyt design på Ravelry

fredag den 16. oktober 2020
De seneste 9 - på Instagram
onsdag den 19. februar 2020
DIY - Strikket Luksus Mohair Scrunchie

Men hvad sker der så med de små garnrester, der er tilbage? Ja, de kan f.eks. forvandles til luksuriøse små scrunchies. Ud over, at de ser lækre ud, fungerer de også fint. Både datteren med tykt krøllet hår og jeg selv med tyndt og nærmest glat hår har afprøvet dem, og vi er ganske godt tilfredse. Og så ser de også pæne ud, når man har dem på håndleddet, sagde datteren.
- En almindelig hårelastik med en omkreds på ca. 14 cm (du kan også lave én selv f.eks. af bukseelastik).
- Max. 15 gram garn med løbelængde på ca. 200-210 meter pr. 50 gram. Jeg bruger gerne Arwetta fra Filcolana, som findes i mange flotte farver. OG max. 10 gram Silkmohair. Jeg bruger gerne Angel by Permin, men der findes virkelig mange forskellige garner med samme fiberindhold og løbelængde, som vil fungere fint til dette formål.
- Strikkepind nr. 3,5. Du skal kunne strikke et rundt rør, så jeg anbefaler en lang rundpind til 'magic loop' eller 4/5 pinde som ved strømpestrik. Begge dele fungerer lige fint.
- En hæklenål nr. 2,5 eller 3. Du kan prøve dig frem, bare det hæklede ikke bliver så fast, at det strammer for meget på det færdige arbejde.
- Slå 70 masker op.
- Saml forsigtigt maskerne sammen, så du ikke komme til at sno arbejdet, og strik rundt.
- Strik glatstrik (ret) 25 omgange.
- Luk af i ret, uden at stramme for meget - alle masker undtagen den sidste.
- Træk vrangen ud på dit glatstrikkede rør og sæt elastikken omkring (som vist på billedet nedenfor).
- Bøj røret, så det får form som en scrunchie (vrang mod vrang).
- Begyndende med den sidste maske, som ikke blev lukket, hækler du nu fastmasker hele vejen rundt for at lukke røret til en scrunchie. Hækl i hver maske (opslagsmaske på den ene side og aflukningsmaske på den anden side af arbejdet), og pas på hverken at stramme for meget eller at hækle for løst.
- Du kan hækle henover den løse tråd fra opslagningen, hvis du ved hvordan. Eller du kan lade den være og hæfte den senere.
- Når du har hæklet fastmasker hele vejen rundt, lukkes med en kædemaske i den første fastmaske.
- Bryd garnet og hæft alle ender (hvis du har hæklet hen over opslagningstråden har du kun én).
- Værsgo! Ét styk luksusscrunchie er nu din! God fornøjelse!
tirsdag den 11. februar 2020
Cozy Memories tæppe
Der er to opskrifter på Ravelry, som har inspireret dette tæppe: Cozy Memories Blanket og The Coziest Memory. Jeg har dog ikke fulgt nogen af opskrifterne, men har fået hjælp af en strikkeveninde og en bog af Vivian Høxbro om Dominostrik (affiliate link). Og til sidst har jeg lavet en hestetømmekant (i-cord kant) på tæppet. Til kanten fandt jeg hjælp i en vejleding på YouTube af The Crazy Sock Lady. Jeg er helt vildt imponeret over, hvor fin sådan en kant bliver på tæppet, hvilken forskel den gør, og hvor nemt det egentlig var at få den så fin. Selv om den altså tog noget af en evighed at strikke.
Tæppet har den perfekte størrelse til et slumretæppe, desuden er det fint elastisk i stoffet, så man kan strække det, så man er dækket fra hagen til tæerne, når man ligger og hygger i sofaen. Tæppet består af 195 firkanter, som er strikket i retriller på pind 2,5. Ja, det tog tid at strikke hele tæppet. Men som altid, når et strikkeprojekt er delt op i små dele, som firkanterne jo er, så føles det ikke, som om det tager så lang tid, da de enkelte firkanter jo er hurtigt strikket. Jeg slog kun 47 masker op til hver enkelt firkant. Maskerne til firkanterne samles op, så de bliver strikket på tæppet efterhånden, som arbejdet skrider frem, og de fleste ender er blevet strikkehæftet. Så der var hverken samlinger eller særlig mange ender at tænke på, da tæppet var færdigt.
Tæppet vejer 849 gram (det er næsten 17 almindelige nøgler garn!), og det måler cirka 132 x 147 cm. Jeg har strikket på tæppet i perioder imellem den 19. sept 2019 og 4. feb. 2020. Det har altså ikke taget overvældende lang tid at lave det. Og jeg kan i hvert fald anbefale dig at strikke et selv, hvis du nu skulle være fristet. Det er virkelig tilfredsstillende at få brugt så mange rester. Og der kommer et dejligt tæppe ud af det.
Du kan læse mere om mit tæppe samt se flere procesbilleder på min projektside på Ravelry.
mandag den 26. august 2019
DIY - Nemme strikkede grydelapper i perlestrik
søndag den 14. juli 2019
Ballonsweater til datteren
søndag den 9. juni 2019
De seneste 9 - på Instagram
fredag den 31. maj 2019
Oslohuer
I de kolde dage i januar begyndte det for alvor at irritere mig, at jeg manglede en god hue. Så jeg valgte at strikke en Oslohue efter mønster fra PetiteKnit, da den så nem og hurtig ud. Det var den også. Den var dejlig nem tv-strik, som bare gled af pindene. Ingen udfordringer der. Faktisk kunne jeg ikke dy mig efter den første og strikkede én til - og så endnu én!
søndag den 7. april 2019
De seneste 9 - på Instagram
Jeg får faktisk postet på Instagram for tiden - ikke hver dag - men nogle dage flere gange om dagen. Og det kan ses på besøgstallene. Tak for søde kommentarer og likes og velkommen til nye følgere.
