torsdag den 30. oktober 2025

Læser du stadig blogindlæg?

Jeg plejede at være vild med at skrive blogindlæg. Men jeg har ikke skrevet noget herinde siden 2021 😳 Det føltes som om Instagram pludselig blev det altoverskyggende sociale medie. Og jeg var vild med det. Der var meget mere engagement på Instagram, og der kom ikke længere reaktioner på bloggen.

Nu om dage virker det, som om alt foregår på TikTok. Og jeg har da gjort et par tilløb til at komme i gang. Men jeg er ikke vild med det 😏

Så hvad gør man? Er tiden inde til at genoplive bloggen? Hvad gør du? Læser du stadig blogindlæg? Skriver du stadig på din blog?

Jeg har stadig lyst til at dele, hvad jeg går og laver af kreative sysler. Og ja, jeg strikker og hækler stadig hver dag. Madlavning er selvfølgelig stadig en daglig del af mit liv. Man skal jo spise 😉 Men jeg bager ikke længere så meget som før i tiden. 

Mit sidste afsluttede hækletøj er en sød lille kanin, som min datter har givet til sin veninde. Den skal bruges som vedhæng på en taske. Opskriften fandt jeg gratis hos Hobbii. Den er vist designet af GoHandmade.


Ellers er jeg i gang med at strikke en slipover til mig selv. Der er tale om en Stockholm Slipover V-neck fra PetiteKnit. Den er nem nok at strikke, men jeg var alligevel nødt til at trævle det hele op i aftes, for den blev alt for stor 😳 Jeg gik to størrelser ned og slog så masker op igen. Så nu er jeg i gang med ryggen for anden gang 😊



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...