Faktisk er dette det sidste julegaveindlæg i denne omgang. Den opmærksomme læser vil måske indvende, at jeg da pralede af at have strikket 9 julegaver. Og det er jo rigtigt. Men jeg strikkede altså to af huerne i julegaveindlæg nummer fire, og disse 'skóleistar' har jeg strikket tre par af. Og det bliver så de ni julegaver!
Jeg har da tænkt på, at jeg kunne nå endnu flere næste år, hvis jeg går tidligere i gang. Men det vil jeg faktisk lade være med at tage nogen som helst beslutninger om, for det vil bare stresse mig at sætte mig et mål. Mit håndarbejde skal ene og alene være drevet af lyst, da formålet jo lige netop er 'zen', afstresning og ro.
Disse 'skóleistar' lavede jeg tre par af - til tre generationer af mænd i mit liv: min kæreste, min far og min morfar. Min kærestes blev strikket i hemmelighed, for han skulle jo ikke finde ud af, at jeg puttede dem med i hans pakke. Så han blev da glædeligt overrasket over, at der var noget hjemmelavet til ham også, når han nu havde set mig strikke julegaver siden oktober.
Jeg strikkede et par i sort med neongrøn hæklet kant og to par i grå med neongul hæklet kant. De førstnævnte til min morfar, og det er så givet, at de resterende er til far og kæreste. Jeg valgte med vilje at strikke i ensfarvet, da ingen af dem er til det spraglede. Dog skulle der noget farve på kanten!
Alle er strikket i dobbelt tråd af strømpegarn med en løbelængde på 210 meter pr. 50 gram. Kanterne er hæklet med fastmasker i akrylgarn.
Ingen opskrift. Jeg har strikket disse efter min mors vejledning, som for nylig blev genopfrisket, siden jeg var helt ung.
Jeg overvejer nu at lave et par til den fjerde generation af mænd i mit liv - min søn på 3 år! Mon ikke han ville tage dem på, når nu hans 'babba' bruger dem også?
