De seneste 9 - på Instagram

Hæklede oldemorfirkanter og hæklede karklude i bambus/bomuld. Det er de to håndarbejder, jeg har vist frem på Instagram på det sidste. Den trøje, jeg er ved at strikke til mig selv i sort hørgarn, er bare ikke ret fotogen - eller nem at fotografere - så den kommer ikke ret ofte på Instagram.

Jeg fik pandehår for nogle dage siden. Det blev foreviget med en sjælden selfie - selvfølgelig med de nødvendige filtre til at fange de værste skønhedsfejl - man er vel forfængelig!

Datteren har redet dressur til stævne i dag. Det gik rigtig godt, og hun var så fin i sit nye stævnetøj. En glad pige og stolte forældre. 

Og så ventede der en opvask på mig, da vi kom hjem. Vores opvaskemaskine er i stykker, så vi vasker op i hånden. Og lige meget, hvor ihærdigt jeg prøver at overbevise mig selv om, at det er en god mulighed for at dyrke mindfulness eller bare tænke store tanker, så lykkes det mig ikke at blive glad for opvask i hånden. Eneste plus er virkelig rene hænder i en tid, hvor de ellers kan være noget gråbrune af at rive ukrudt op i haven. 

Hækling i haven

Imens skyggerne bliver længere og med en god bog i ørerne nyder jeg et glas café au lait og mit hækletøj i haven. Jeg har fri dag. Sov længe (efter at have været oppe med børnene kl. 6.30), vågnede langsomt, tog imod den ældste, da hun kom hjem fra skole (den yngste er stadig til børnefødselsdag) og har ellers bare tullet rundt og i et aldeles uhektisk tempo ryddet og og fejet fliserne i haven. Ukrudtet kan jeg sagtens ignorere i dag, imens jeg sidder og nyder min kaffe og glæder mig til sommer.

Er du kommet i sommerstemning?

De seneste 9 - på Instagram

Det er ikke så lang tid, siden jeg sidst lavede et af disse Instagram indlæg. Og det skyldes, at jeg faktisk får postet en smule på Instagram for tiden. 

Billeder af børnene, deres legetøj - som dukker op de underligste steder - og årets første strandtur. Yay! Og så var der blomster fra ham den søde franskmand. 

På håndarbejdsfronten dukker der hæklerier op. Sjovt, for jeg har faktisk strikket en del det sidste stykke tid.

Men her ser man det grå babytæppe - som jeg stadig ikke har skrevet et indlæg om, men det skal nok komme - oldemorfirkanter til mit evighedstæppe - som jeg har været i gang med i virkelig lang tid - og grydelapper til køkkenet på arbejdet. Mere festlige end kønne - jeg havde gang i lidt garnrester. Men jeg har ladet mig fortælle, at de fungerer rigtig godt, hvilket er det vigtigste. 

De seneste 9 - på Instagram

I aftes blev jeg opmærksom på, at min Instagramprofil ser temmelig grå ud for tiden. Selv om jeg poster farvebilleder.

Det er helt tilfældigt og ikke tilstræbt, men skyldes delvist et par grå hækleprojekter. Og så har jeg brugt grå baggrund på nogle af billederne. Både når jeg har fotograferet i køkkenet om dagen for at udnytte lyset. Så ser man den grå bordplade. Og når jeg har taget billeder om aftenen i sofaen. Så har jeg nogle gange haft en grå pude i baggrunden, for at det ikke skal blive alt for mørkt. 

Ellers er pink/rosa vist også en gennemgående farve, hvilket jeg synes, er ret fedt.

Selv om jeg har vist billeder af nogle strikkede julekugler på Instagram, er det ikke meget, jeg får strikket for tiden. Jeg hækler mest. Har hæklet et tæppe færdigt. Det skal jeg nok lave et blogindlæg om. Og så hækler jeg karklude i bambus/bomuld. I rosa og grå. De to farver igen.

Og så begynder jeg at kunne mærke foråret, idet jeg bliver mere aktiv i haven og også har taget vintergækker med indenfor. Jeg glæder mig så meget, til vi for alvor kan komme ud og nyde vores lille have igen. 

Følger du med på Instagram?

Strikkede julekugler i marts

Så så man mig sidde her i marts måned med nyligt strikkede julekugler. Er jeg bare ude i god tid? Eller er jeg for sent ude?

Jeg havde lovet mig selv, at sidste jul var julen, hvor jeg endelig skulle få strikkede eller hæklede kugler på juletræet. Først og fremmest fordi jeg er vild med udtrykket. Men helt ærligt, når man nu er strikkenørd og glad for hækling, hvor mange år kan man så tillade sig at være bagud med den trend uden at være - ja, helt håbløst bagud? Så denne jul skulle det være, havde jeg besluttet. I det mindste skulle det prøves. Men så skete der så meget andet.

Dog var der en enkelt rigtig fin hæklet kugle på træet. Den købte jeg på julemarked.

Imellem jul og nytår var der endelig ro til at begynde på et lille nyt strikkeprojekt. Desuden brugte jeg det meste at tiden på sofaen eller i sengen på grund af sygdom, så der var ikke så meget andet at lave i nogle dage ud over at strikke, se tv og sove.

Selv om jeg er vild med tanken om strikkede julekugler, er jeg ikke så meget til de hvid- og rødmønstrede af slagsen, som man ofte ser. Jeg gik med tanker om stribede kugler eller mønstrede på anden vis.

Men da det kom til stykket, valgte jeg et akrylgarn fra Bilka til at prøve mig frem med. Når det ikke handler om beklædningsgenstande eller andet, som skal være i kontakt med kroppen, har jeg det helt fint med at strikke i akryl. Dette garn havde jeg dig købt på grund af de fine farver i lange farveskift og glimmeret. Desuden føles det blødt og lækkert, og det har en lille smule 'aura' ligesom angora, hvilket jeg synes, er rigtig fint til julekugler.

Jeg har strikket omkring styroporkugler, som jeg købte i en genbrugsbutik for rigtig lang tid siden til næsten ingen penge. Og snoren er lædersnor fra Flying Tiger. Så alt i alt, var det et billigt projekt. 

På nettet fandt jeg et diagram, som viste sig at have den helt rigtige størrelse til kuglerne. Jeg strikkede på strømpepinde nr. 2,5 ligesom jeg gør med strømper. Det tager dog betydelig kortere tid at strikke en julekugle. Man kan snilt nå et par stykker eller flere på en aften. Jeg strikkede 10 stykker tilsammen. 

Indtil videre er jeg tilfreds med resultatet. Og hvis det skulle vise sig, at jeg til næste jul ikke er vild med dem længere, så kan jeg da bare strikke nye - hvis jeg da finder tiden til det.

Det smukkeste strømpegarn

I går så jeg det smukkeste strømpegarn, jeg nogensinde har set. Da jeg var inde i butikken og gramse, viste garnet sig også at være blødt og lækkert (det indeholder merino!) på trods af den diskrete glimmertråd.

Garnet fra Sysleriget er håndfarvet her i Aarhus. Jeg kendte det ikke i forvejen, men efter jeg kom hjem, researchede jeg lidt og fandt frem til Instagram profil (@sysleriget) og webshop tilhørende Malene Mortensen, fra hvis hjemmelaboratorium garnet kommer. Og nu tænker jeg, at jeg da bare er latterligt bagud, eftersom jeg ikke kendte garnet før. For det er vist ganske kendt på Instagram og sikkert også i blogland. Uanset det er jeg begejstret.

Eneste minus er prisen, som var på kr. 175 for 100 gr. af det specifikke garn, som jeg kiggede på. Der var da også noget lidt billigere. Men jeg er ikke oprørt. Man kan forvente at skulle betale noget for så smukt håndfarvet garn i denne luksuriøse kvalitet. Spørgsmålet er så, om man er villig til at betale de penge.

For mit vedkommende skulle jeg have et specifikt projekt i tankerne, før jeg gik ud og købte garnet. Så det ikke bare kommer til at ligge og fylde i lageret. Og jeg skulle strikke noget holdbart af garnet. Altså ikke et par strømper, som alligevel bliver slidt op efter en sæson, eller en barnetrøje, som ungen alligevel vokser ud af efter et halvt år. Det skulle nok være noget langtidsbrugbart til mig selv.

Og her er det, jeg tænker på Haruni sjalet, som jeg tidligere har strikket i to forskellige garner og farver - bare aldrig til mig selv. Jeg kan sagtens se det for mig i et af garnerne fra Sysleriget - selvfølgelig et garn med glimmer. Og se bare alle de fine farver på billedet her nedenfor.

Jeg fandt garnet i Garnkisten, som ligger i latinerkvarteret i Aarhus. Jeg kan ikke gå forbi butikken uden i det mindste at stoppe op og glo på udvalget i vinduet. Desuden er det en hyggelig butik med dejlig udstilling, hvor alt det lækre udvalg af garn kan nydes. Og vejledningen er både venlig og kyndig.  Og i går var jeg inde og gramse og fotografere og fik også kigget på et sjal, der var strikket i noget af garnet fra Sysleriget. Det var virkelig lækkert og blødt. Garnkisten har også en Instagram profil (@garnkisten) og webshop.

Er femte gang mon lykkens gang?

Jeg tager ualmindelig sjældent imod bestillinger på hæklede eller strikkede ting, selv om jeg ofte bliver spurgt. Det kan være besværligt at blive enige om garn og design, og betalingen er svær at fastsætte. Og desuden har jeg nogle gange oplevet, at så snart, jeg er gået i gang med at strikke eller hækle en bestilt vare, er lysten til at lave den ganske enkelt forsvundet.

Det hænger måske sammen med en lyst til at gøre oprør imod et krav om at blive færdig og levere et produkt. Det at strikke og hækle handler jo - for mig - om at slappe af og fordybe sig. Og der er jo slet ikke noget afslappende ved det forventningspres, der ligger på én, når man tager imod en bestilling.

Især deadlines har jeg åbenbart en tendens til at gøre oprør imod. Hvilket hænger fint sammen med den måde, jeg skifter imellem mine egne projekter og kun hækler eller strikker på det, som jeg har lyst til i en given stund. Jeg vil ikke tvinges (af en deadline - eller andet) til at strikke noget bestemt, for så er det netop ikke afslappende ellers lystbetonet. 

Til gengæld elsker jeg at lave noget i gave til andre. Især til dem, der sætter pris på håndarbejde og unikke ting. Og som forstår og værdsætter det arbejde, det indebærer. Derfor kan jeg godt blive fristet, når venner og bekendte spørger, om jeg vil hækle eller strikke noget for eller til dem.

Allerede for lang tid siden spurgte en sød kollega, om jeg ville hækle et babytæppe til hende, når hun skulle have et barn. Ja da, svarede jeg letsindigt og tænkte, at der da ikke er deadline lige foreløbig - en graviditet varer som bekendt ni måneder. 

Forleden bekendtgjorde min kollega så, at hun er gravid og skal føde til sommer. Normalt ville jeg måske ærgre mig over at have lovet at hækle det tæppe. Men denne gang faldt det sammen med, at jeg i ugevis har gået og sukket over, at jeg sad fast i en sump af manglende kreativitet, hvor jeg bare blev ved med at hækle eller strikke de samme ting igen og igen. Jeg trængte til at lave noget nyt! Så tidspunktet var perfekt til at begynde at hækle et babytæppe i et mønster, som jeg aldrig har hæklet før, med et garn, som jeg aldrig har brugt før. 

Min kollegas æstetik tiltaler mig og passer fint sammen med min egen, så valg af mønster og materialer har været relativt nemt og en ren fornøjelse. Jeg er gået i gang med at hækle tæppet, mønsteret er nemt men sjovt at hækle, og garnet er lækkert. Men så opstår der problemer...

Første forsøg: jeg brugte den anbefalede hæklenål til garnet (nr. 4). Det så fint ud med føltes ret stivt, så jeg lavede en prøve med hæklenål nr. 5. Den blev meget blødere og lækrere, så jeg trævlede de 10 cm op, som jeg allerede havde hæklet, og fortsatte med den tykkere hæklenål. 

Andet forsøg: jeg havde hæklet næsten 20 cm, da jeg opdagede en alvorlig fejl ca. 10 cm nede. Der var intet andet at gøre end at trævle op helt ned til fejlen. 

Tredje forsøg: da jeg var kommet ca. 20 cm op igen, faldt det mig ind, at tæppet så smallere ud, end de 80 cm, som det skulle være. Frem med målebåndet og ganske vist, tæppet var kun 60 cm bredt. Det hele blev trævlet op for så at starte på ny.

Fjerde forsøg: jeg talte mig frem til, hvor mange flere masker, der skulle være i tæppet for at få den rigtige bredde, og så gik jeg i gang igen. Ca. 10 cm oppe ville jeg måle igen - bare for sikkerheds skyld. Tæppet vat kun knap 68 cm bredt. Hvordan det lykkedes mig at få den forkerte bredde igen, er jeg ikke sikker på, men jeg gætter på, at det hæklede mønster bare trækker sig mere sammen, end jeg lige havde regnet med. Det hele blev trævlet op igen efter nogle grundige udregninger udi, hvor mange masker arbejdet kræver i bredden. 

Femte forsøg: jeg er i gang igen. Arbejdet måler godt 10 cm i højden og stadig 80 cm i bredden. Jeg håber, femte gang er lykkens gang...